|
<- Juli 2004 | September 2004 -> Weblog - august 200430. august 2004 - Projekter på pind 10... Så har jeg lukket af for de sidste masker til slangen. Den er blevet dejlig farverig, og som det ses på det lille billede, udgøre den et dejligt, måske lidt 70ér agtigt, halsterklæde. (Er fristet til at lave et af resterne). Men nu skal slangen bare sys sammen inden den ender i vaksemaskinen for at blive valket. Jeg har også fået strikket en del på mit charlotte sjal. To vagter med samaritterne i weekenden, gav god tid til at strikke på sjalet. Strikketøjet er perfekt at have med på vagterne, for så sker der noget i den megen vendte tid. Heldigvis er der jo ikke tilskadekomne, der skal lappes sammen, hele tiden ;-) Og nu når der er blevet ledigt på pind 10, tror jeg, jeg vil kaste mig ud i et lille projekt fra det nyeste Rowan magasin. Nemlig kraven med modelnavnet "Yves". Jeg fandt noget superlækkert garn på udsalg i Strikkeboden forleden, som jeg tror egner sig perfekt til projektet. Selvfølgelig skal der lige en lille strikkeprøve til, for at se om det holder stik. Jeg tror kraven kunne være et ganske sjovt input til efterårs- og vintergarderoben... Skriv en lille kommentar27. august 2004 - To nye projekter søsat... Først og fremmest har jeg søsat to nye projekter. På billledet ovenfor er det den første strikkede meter til en valket slange (Opskrift fra Birthe Aartuns bog "Strik og krymp"). - Jeg har lagt en målebånd ved så I kan se størrelsen denne gang... Det går bare derudaf med 13 forskellige farver på pinde ti. Et billede af, hvordan slange sådan cirka kommer til at se ud, er at finde i "strik på pindende". Jeg synes farverne bliver helt vidunderligt, og jeg vil ikke udelukke, at jeg kunne finde på at lave et multifarvat halsterklæde af resterne. . Jeg har også kastet mig ud i Charlottes websjal i garnet fra min 1. nordiske ven Lene Z. (Ensfarvet garn fra "Dansk merino"). Det er sååå lækkert at strikke i. Mine spæde start kan ses på billedet herunder. De sidste par pine er vist lidt fejlfyldte, så dem må jeg vist hellere strikke om. Jeg har lagt et billede af min "hemmelige" gave, jeg strikkede i sidste uge, ind i mit strikkegalleri. Det er et par pulsvarmere i alpakauld fra Strikkeboden, som min svigermor fik i fødselsdagsgave i går... Desværre er det lidt svært at se snoningerne på billedet, men de er der... Også lige et lille svar på Helles kommentar. Min Kyoto er strikket i Rowans "DK soft" (dobbelt garn). Et udgået garn der indenholder 85% uld og 15% kunstige fibre - garnet har jeg købt over Ebay... Skriv en lille kommentar24. august 2004 - Kyoto Så fik jeg også syet kraven på Kyoto, så den er blevet færdig... Jeg har ændret lidt hist og her, for at få den til at passe mig, og det gør den da også nogenlunde. Jeg tror det bliver en god bluse at hygge i, når det bliver lidt koldere i vejret. - Ja faktisk var der også tidspunkter i dag, hvor den var fin at have på. Kan I mærke det? - Der er så småt ved at komme en anelse efterår i vejret. Så har jeg meldt mig til "Baby Along" med min "baby-aran-pullover". Er der ikke andre der strikker babytøj, og har lyst at være med? Projektet er valgfrit, sålænge det er til en baby. Skriv en lille kommentar23. august 2004 - Færdige hyggesko og en babyryg.. Så er mine hyggesko blevet færdige og de er bare alletiders at have på. De er jo som bekendt strikket med udgangspunkt i opskriften på Fuzzyfeets fra Knitty, men jeg har lavet et par ændringer. Ja først og fremmest er de strikket til at kunne passe mine fødder i størrelse 41, men også hæl og tæer er ændret, som jeg synes de skulle. Der er blandt andet lukket af til tærene, så der er forskel på højre og venstre sko. Hyggeskoene er forresten strikket i Gotlansk pelsuld. Ja også gik jeg jo i gang med endnu et lille projekt. Og jeg synes lige I skulle se ryggen på babytrøjen, selv om det mest af alt ligner en vaskeklud. Trøjen er tænkt til en barselsgave til en god veninde, der har termin den 1. november, så der er lidt tid at løbe på ;-). (Opskriften findes i flere størrelser fra str. 3 mdr til 2 år) Også lige til sidst: "Jakken på tværs" fik min niece i gave i fredags, og hun tog den straks på - og hurtigt af igen - ikke lige en trøje til en lun augustdag, men mon ikke den kommer i brug når dagene bliver koldere. Skriv en lille kommentar22. august 2004 - Småprojekter I øjeblikket hygger jeg mig gevaldigt med forskellige små strikkeprojekter. Min lille gave er blevet færdig, og Fuzzyfeets er i dette øjeblikket i vaskemaskinen for at blive valkede. Og behøver jeg at sige det er lidt spændende... I får lige lidt målene på sokkerne, når jeg nu ikke havde lavet et ordentligt billede sidst ;-) Vi snakker her om sokker hvor foden måler 38 cm i længden og 34 i omkredsen, og dette skulle gerne ende med at blive en størrelse 41. Men så blev det jo også tid at starte på et nyt projekt og det blev en "aranpullover" som babytrøje. Ganske sjovt at prøve tekniken for alvor, og jeg tror faktisk trøjen bliver ganske fin. Opskriften stammer fra Melanie Falicks og Kristin Nicholas' bog "Knitting for Babies". En meget inspirerende bog, som jeg kunne overveje at investere i, efter at have lånt den på biblioteket. Skriv en lille kommentar19. august 2004 - Fuzzyfeet og vintagefund... Først lige en lille historie om en fuzzyfeet der blev for lang, og derefter lidt om vintagefund på Nørrebro... I går startede jeg på Theresa Vinson Stenersens Fuzzyfeets. Og da jeg nu har besluttet, at Gotland pelsuls er et godt valkegarn, slog jeg maskerne op i dette, og så må vi jo se op det lykkes. De gigantiske sokker strikkes på pinde 7 og det gik åbentbart for let, for jeg fik strikket den første for lang. (Læste forkert i opskriften). Men den slags små fejl er der jo heldigvis råd for, men jeg synes ikke I skulle snydes for et billede af den gigantiske og for lange sok... Strikningen af Fuzzyfeet hjalp også til afklaringen af et vigtigt spørgsmål: Mads er måske nok min prins, men ikke prins i almen forstand. Da jeg lukkede den gigantiske sok af i går, må jeg have glemt en 7 mmm strømpepind i sengen (har en dårlig vane med at strikke i sengen *G*), for Mads vågnede i hvert fald op på en i morges. Og her er det så jeg mener, at hvis rigtige prinsesser skulle kunne mærke en ært under adskillige madrasser, må rigtige prinser også kunne mærke, at de ligger direkte ovenpå en 7 mm strømpepind! Der er et eller helt specielt ved Nørrebro, som jeg holder meget af. Efter at have boet der i fire år, føles det altid rart, at komme "hjem" til det skæve Nørrebro. Blandt andet holder jeg meget af de sjove butikker der ligger rundt omkring. I lampebutikken, hvis navn er inspireret af den franske modeverden, "HOT KOTYR" (har en ko/tyr som logo!), fandt jeg nogle gamle ugeblade fra først i 1950'erne - et herligt fund i disse tider, hvor vintage er hot. (Og når det nu er Nørrebro, er dette ikke et mærkeligt fund i en butik der ellers handler med gamle lamper!). Og selvfølgelig kunne jeg ikke lade være, at købe nogle stykker... af ugebladene altså. Specielt annoncerne er sjove. Der er rigtigt mange undertøjs-, sko-, sæbe- og vakskepulverreklamer. (RINSO - vasker så rent, at selv din mand kan se forskel!). Jeg har lige scannet et par annoncer ind, der er en smule strikkerelateret ;-) Annoncen for "Antimol" er fra Hjemmet der udkom den 24. juni 1952. Antimol er, som det fremgår af annoncen et andet navn for DDT og det er da tankevækkende, at der har været reklameret for noget så giftigt i Hjemmet... (DDT er et langsomt nedbrydeligt insektgift, der nu er forbudt i Danmark. DDT menes at påvirker forplantningsevning, nervesystemet, leveren og øge risikoen for kræft. Der forefinde stadig rester af det, dels fordi det nedbrydes så langsomt, og dels forbi det endnu bruges i tredie verdenslande... Ja det var så agronomen, der kom op i mig ;-)) Og nedenstående artikel giver os så svaret på, hvordan vi får mere tid til at strikke: Vi begynder at lave mad over gas, så slipper vi for besværret med fugtig brændsel og tvørv, for ikke at snakke om den besværlige rengøring. Annoncen er fra "Illustreret FamilieJournal" den 1. april 1952. Skriv en lille kommentar 17. august 2004 - "Jakke på tværs" færdig og valg af nyt projekt
Så er Sys fredens "jakke på tværs" færdig. Og det var jo et hurtigt strikkeprojekt. Jakken er i hvert fald hurtigere at strikke end et par sokker! Selve strikkeriet er der ikke de store udfordringer i, men det var da sjovt at prøve at strikke på pinde 9. (Hvis nogle er jer skulle forsøge jer med opskriften, vil jeg anbefale rundpind, da maskerne fakstisk fylder en del, selv om der ikke er så mange af dem). Jeg er dog stadig ikke nået dertil, hvor jeg ikke lærer noget nyt ved hvert eneste projekt, og her fik jeg lært at sætte en lynlås i.
Også er det jo tid at vælge nye projekter, og her kommer det svære. Jeg kunne jo, som Malle påpeger, gå i gang med sokkerne med snoninger, men der er så mange andre projekter jeg vil i gang med: Også lige til sidst. Tak for jeres kommentarer til sidste indlæg om fødder - jeg har grinet meget... Skriv en lille kommentar16. august 2004 - Strømpestrikning og lidt om eksamen Så er den sidste eksamen i denne omgang overstået. Og det gik godt - jeg fik et nital til. Men det bedste er nu, at jeg har fri indtil 1. september, og det bliver bare skønt... Under den sidste eksamenslæsning fik jeg strikket to par strømper færdig. Et par silkestrømper i størrelse 43-44 og et par Rodeo-strømper i størrelse 38-39. Og det er da helt utroligt så hurtigt det er at strikke til små dukkefødder i størrelse 38-39! (Har selv en str. 41). Billeder af strømperne kan ses i strikkegalleriet. Strømpestrikning er nu hyggeligt og ikke særligt tankekrævende, når man lige har prøvet det nogle gange. Og søreme og jeg ikke fik noget lækkert strømpegarn af mine svigerforældre igår: 200 g færøsk strømpegarn (80 % færøuld og 20 % nylon) i grå og brun. Jeg tror jeg vil strikke strømper med snoninger på skaftet af det fine garn, men jeg har lige et par andre projekter, jeg vil lave færdig først... Skriv en lille kommentar14. august 2004 - Hvad er det egentlig lige jeg læser? Spørger Malle, og så må jeg jo hellere forsøge at svare ;-): Jeg læser til agronom på KVL (Den kgl Veterinær- og Landbohøjskole). Og hvad er så det, vil en del af jer sikkert spørge. Det er en biologisk universitetsuddannelse med mange specialiseringsmuligheder. Jeg har valgt at specialisere mig i jordbrugets planteproduktion og dennes sammenspil med miljøet. Dvs jeg ved noget om planterne der gror på markerne, deres gødsking, sprøjtning (plantebeskyttelse) mm. og hvilken indflydelse det har på det omgivende miljø. I Frankrig er uddannelsen en ingenøruddannelse og det beskriver det egentlig meget godt: En ingenør i biologi. (På billedet er min studiekammerat Annemette ved at måle fotosynteseaktiviteten på en majsplante der lider af tørkestress... - Velkendt fænomen fra mange vindueskarme rundt omkring :-) Så var der de her eksamener. I onsdag var jeg til eksamen i et fag der hed "Miljø, naturressourcer og jordbrug" og på mandag skal jeg til eksamen i et fag der hedder "Planternes ernæring". Sidstnævnte er et fag, der omhandler planternes nærringstofbehov: Hvad bruger planterne de forskellige nærringstoffer til? Hvordan kan man se på en plante hvilken nærringsstof den mangler? Hvordan kan vi tilføre næringsstoffer til planterne og hvilke miljømæssige problemer kan dette medføre? Så der er nok at tage fat på. Jeg synes på samme tid emnet er spændende og noget af det sværeste. Men på trods af det, er ikke let at tage sig sammen til at læse, når man bare kan kigge ud på det gode augustvejr. Skriv en lille kommentar12. august 2004 - One Down One To Go... Da jeg var sygemeldt omkring juletid, har jeg mine vintereksamener tilgode her i august. I går var jeg oppe til den første, hvor jeg fik et dejligt 9-tal - skønt. Så mangler jeg endnu en på mandag, så jeg må jo nok hellere se, om jeg ikke kan sætte en slutspurgt ind med læseriet ;-). Ikke nemt at motivere sig til eksamenslæsning lige nu, men det skal jo gøres. Så strikketøjet ligger næsten stille i øjeblikket, men jeg tror alligevel, jeg vil kigge forbi det store kunsthåndværkermarked på Frue plads i løbet af de nærmeste par dage. Der er i hvert fald to strikkedesignere tilstede (Lone Bullinger og Hanne Linding), så mon ikke det skulle være muligt at blive lidt inspireret. Skriv en lille kommentar9. august 2004 - Hjemme igen Så er jeg hjemme igen efter nogle fantastiske dage i en dansk bøgeskov :-). Musik var der nok af, og da jeg elsker god velkendt musik nød jeg såvel "Danser med Drenge", "Big Fat Snake" og de karakteristiske "Pet Shop Boys" m.fl. Alle spiller de sange jeg kan synge med på, og blandt de mange tilskuere, er der ikke nogen, der ligger mærke til, hvor dårligt jeg synger - herligt. Strømpegarnet var også kommet med, og i de fredelige stunder i lejren fik jeg da strikket halvanden sok. Solen har jo skinnet konstant, kun afbrudt af stjernehimlen og månens stråler, så det har været nogle rigtigt dejlige dage. Og hvad ligger og venter på mig herhjemme? Jo det er der to trøjer, hvortil der skal strikkes kraver til, der gør: "Kyoto" og "Jakken på tværs". Så I får lige et par foreløbige billeder... Skriv en lille kommentar 5. august 2004 - Er taget i bøgeskoven for at høre musik... Om lidt skal vi afsted med toget til Danmarks smukkeste festival, og ih hvor jeg glæder mig: Fire dage med god musik og masser af hyggelig stemning. Gummistøvler og regntøj, soltop og sandaler, pølsehorn (en fast tradition, så jeg bagte 120 af slagsen i går), og selvfølgelig strømpegarn og strømpepinde er pakket (strømpestrikning må vist være det mest egnede festivalstrikketøj), så nu er det bare at komme over til vores "lejr". Også tak for jeres mange søde kommentarer til min taske. Jeg er glad for I kan lide den. Jeg skal nok skrive opskriften ned, men det bliver først efter festivalen og eksamen (skal op den 11. og 16. aug). Skriv en lille kommentar4. august 2004 - Foto af frejatasken Så er jeg endelig klar med et foto af Frejatasken. Det var jo ikke fordi, jeg ikke ville vise jer tasken, men ingen af de digitalkameraer jeg plejer at låne, var hjemme - Det ene var taget til Bornholm og det andet til Skanderborg... Jeg vil gerne rette et par ting på tasken. Hankene måtte gerne være mere snoede, og så er den blevet lige lovlig bred... Men ellers er jeg ganske tilfreds. Tasken bund måler ca. 15x40 cm og tasken er 38 cm høj... Den gotlandske pelsuld er som skabt til valkning, så tasken er blevet dejlig kraftig, så den også kan holde til lidt. I mit "almindelige" kamera sidder der en film med billeder af tasken før valkning, og dem skal jeg selvfølgelig nok vise i bloggen, når filmen er fremkaldt. Skriv en lille kommentar<- Juli 2004 | September 2004 -> |