Februar 2008

27. februar - Den røde trøje

Weekenden fløj afsted. Jeg ved ikke helt med hvad - åh jo måske alligevel: 60 års fødselsdag, kiggen på biler, middagslur dagen derpå og gæster, så jeg fik ikke opdateret bloggen. Vil ellers gerne nå at opdatere bloggen i løbet af en weekend.

Vores gamle Golf fra midt i 80'erne kan ikke mere. Jeg ville gerne, at vi kunne undvære bil, og bare bruge offentlige transportmidler, men jeg må erkende, at det er vi for meget luksusmennesker til. Vi ville aldrig komme til Møn, hvis vi skulle tage turen med det offentlige. Jeg ville skulle bruge mere end 1 time mere i transport hver dag, for at komme ud til Institutet hvor jeg skriver speciale. Det ville gå fra Aske og det vil jeg ikke. Det kan ikke gå hurtigt nok med at få fire ny hjul og en motor... Min kloge mand kom i øvrigt med en rammende kommentar i går: "Hvorfor vil folk bruge 200.000-300.000 på en ny bil, når de ikke vil give et par kroner mere for at mælken er økologisk?" Tror jeg skal til at kalde vores nye brugte bil for en "genbrugsbil" ;-). Men det der med at kigge bil, forstår ikke nogen gør det for deres fornøjelses skyld, det er godt nok kedeligt (men det ville selvfølgelig være noget helt andet, hvis det var garn).

Skulle slet ikke snakke om biler, skulle hellere se at få vist jer Aske i den røde trøje ;-)

Opskrift: Egen opskrift
Størrelse: 3 år (ved godt Akse kun er knapt 2, men hvis jeg sammenligner med andres opskrifter, så er det vist en størrelse 3 år).
Garn: Knap 150 g Indiecita og knap 100 g NZ lammeuld (en tråd af hvert garn).
Pinde: 3½ mm og 4 mm strømpepinde, 4 mm rundpind.
Strikket til: Aske

19. februar - Så kom foråret..

Eller i hvert fald forårsnummeret af IK. Efter at have set bladet, er det stadig Aleita Shell jeg har lyst til at slå op til. Først havde jeg jo tænk det skulle være med en tråd Indiecita og en tråd lammeuld, men jeg er vist ikke helt til det samme garn to gange i træk. Desuden trænger jeg til at blive dus med Jo Sharp garnet. Jeg kan godt mærke, at der er noget trykt ved garn man har strikket med flere gange før. Jo Sharp garnerne og jeg er stadig Des (er det med stort?). Jeg har dem endnu ikke på rygradden, kender endnu ikke alle deres styrker og svaghedder. Men de fleste af dem jeg har hjemme i øjeblikket er jo til pind 4 mm, så der skulle være god chance for at finde det rigtigt. Foreløbig er fire nøgler udvalgt til gramsning: Classic DK Wool i Winther og Ochard, Alpaca Kid Lustre i Elderberry og Silkroad DK Tweed i Beanshoot. Det er nu luksus at have sådan en hel døgnåben garnbutik ;-).

Glæder mig i øvrigt til at læse mere i IK. Veronik Avery har en artikel i. Hendes design er jeg vild med, så det glæder jeg mig til at kigge nærmere på.

Askes røde trøje mangler kun få pinde og et par småjusteringer. Men nu er min kære mand begyndt at fable om, at sådan en rød trøje kunne han da også godt tænke sig. Hmmm, to "ens" trøjer, det er jeg ikke meget for. Må overtale ham til et andet garn eller en anden farve. En oppe-fra-og-ned-raglan vil jeg nemlig hjertens gerne strikke til ham ;-).

17. februar - En 70'er sag?

Vi har endnu engang taget turen til Møn for en weekend. Som sædvaneligt skønt. Foråret er tittet frem, jeg fandt læsevis af blomstrende Ærenpris i køkkenhaven. På nuværende tidspunkt en herlig forårsbebuder, og om ganske få uger, dekraderet til ukrudt ;-). Manden min kan stadig finde friske ingredienser til aftensmaden i køkkenhaven: Jordskokker og porrer. Og lillemanden kan finde en stol og sætte sig til rette foran computeren.

Jeg er igang med at få den lille stribevest omsat til en opskrift med mere end én størrelse. En ny udfrodring, det med at omregne den samme model til flere størrelser - ud over at lave Aske sokker lidt større, efterhånden som hans fødder vokser. Grundmønsterne fra Meedom & Meedom's geniale bøger er taget til hjælp.

Sådan en flittigt brugt vest valker dog en anelse i brug, så der skal lige en frisk strikkeprøve til, inden det bliver helt godt. Har selvfølgelig ikke lige det garn med, så det må vente til vi er tilbage i København.

Jeg ved ikke om jeg nogensinde lærer det, det med at skrive opskriften ned undervejs. Tror det ikke, men med Askes røde trøje, har jeg da gjort et forsøg.

Jeg havde ikke trøjen sådan helt færdig inde i hovedet, inden jeg gik igang, men jeg havde klare ideer om, hvordan den skulle "virke". Høj i halsen, for at få varme der. Lang i bullen, så lillemanden ikke skiller - det må gerne være lidt en rumpevarmer. Bullen skulle ikke være for bred, den må ikke sidde i vejen. Det samme med ærmerne. Veste er jo godt, fordi ærmerne ikke er i vejen. Men det må være muligt at lave en trøje, der ikke har kæmpestore ærmer. De er blevet smalle. Men alt i alt ender vi op med en model der er ganske 70'er agtig i snittet. Jeg havde overvejet en "sømandssweater" inden jeg gik i gang, men var mere til bare at strikke derudaf. Så uden helt at erkende hvor det bar hen, ender vi med en rød 70'er sag ;-)

10. februar - Farven "rød" og en forårssprød djævlehue...

Aske er, som vist mange børn, glad for farven rød. Når han selv skal vælge sokker, skal det altid være de røde - og han skifter gerne dem ud, han har på, hvis han finder sit røde par i det rene vasketøj. Derfor tænkte jeg, at det måtte være passende med en rød sweater, til brug på legepladsen her i foråret og de kolde stunder hen over sommeren.

Jeg vil gerne strikke en sweater der går godt op i halsen, da jeg synes han har det med at hoste lidt - og der er ikke noget som lidt varme om halsen, der får det til at holde op. Den skulle være drenget. Jeg prøvede med lidt "krydser" fra en gammel Falster strømpe, men endte med at beslutte at det bare skulle være en helt klassisk "oppe-fra-op-ned-raglan". Glatstrikket og bare derudaf, hvilket passer med mit humør i øjeblikket. Jeg skal have strik, jeg ikke skal tænke over.

Trøjen bliver strikket i en tråd Indiecita og en tråd lammeuld. To tråde alpaka kan godt blive lidt tungt synes jeg, men det her er vist den perfekte både at få alpakagarnet op på lidt mere end pind 2½-3. På pind 4 mm er strikkefastheden 21 masker og 27-28 pinde på 10x10 cm. Jeg har i øvrigt noteret mig, at strikkefastheden passer perfekt til Aleita Shell fra forårsnummeret af IK, som postmanden ventes at have med i sin taske, inden for de næste par uger. Tror den vil være en lille lækker forårssag.

Kunne I mærke det i går? Der var forår i luften selv om vi kun er midt i februar. Vinteren kan nå at komme endnu, men det var nu skønt at mærke foråret.

Og en lille forårssprød djævlehue, til min venindes lille søn, er det da også blevet til...

Opskrift: Gros Djevellue Ændringer i forhold til opskriften: Den retstrikkede kant er strikket frem og tilbage og syet sammen i nakken - fordi dem var nemmest at få pænt... Størrelse: 1 år Garn: 22 g Admiral Aquarell - 1951 Pinde: Pind 2½ og 3 mm strømpepinde. Strikket til: Liam

Skriv en lille kommentar

7. februar - En brombærlue

Jeg er i humør til småprojekter i øjeblikket. I humør til (forhåbentlig) at glæde et par mødre omkring mig. Første lille projekt er en lille "brombærlue" min lille niece, så hun ikke skal gå foråret i møde med kolde ører.

Opskrift: Gros Djevellue Ændringer i forhold til opskriften: Den retstrikkede kant er strikket frem og tilbage og syet sammen i nakken - fordi dem var nemmest at få pænt... Størrelse:1 år Garn: 19 g Admiral Ombre - 1879 (Er lidt vild med de der brombær, aubergine og lyserøde farver) Pinde: Pind 2½ og 3 mm strømpepinde. Strikket til: Lise

Også er det da lææææænge siden, at jeg har vist billeder frem af min lille (store) trold. Her er han som pirat efter at have fejret fastalavn i vuggestuen i fredags (han insisterede på at beholde udklædningen på hele dagen). Ikke en udklædning der bare kommer i nærheden af fastalavnsmesterens udklædninger (jeg mindes stadig uklædningerne i 2006...), men tilgengæld blev Aske udklædning klaret mens han spiste morgenmad i fredags - den går nok ikke næste år. I øvrigt var det ham selv der synes, at han også skulle have tørklæder om maven ;-). Og det andet billedet, ja det er bare fordi han er i et fantastisk humør her til morgen.

Skriv en lille kommentar

3. februar - Lidt har vel også ret

Et par sokker til guldklumpen færdiggjort...

Opskrift (note til mig selv): 44 m; skaft: 15 p rib og 35 p glat; hæl: 14 p hælkappe, 8-14; fod: 38 p glat, indtagning på hver 6. Størrelse:25-26 ? Garn: 33 g Admiral Magic - 1861 Pinde: Pind 2½. Strikket til: Aske

Skriv en lille kommentar

2. februar - Syv

For længe, længe siden blev jeg tagget af Britt og Gitte med "Syv". I tror det ikke, en jeg har faktisk tænk over, hvad jeg skulle svarer. (At det så tog 4 måneder inden jeg svarede, det var så ikke helt planlagt.) Ullas kommentarer til amning i sidste indlæg, fik dette her indlæg, til at blive noget, jeg meget gerne vil skrive. Jeg fik nemlig lyst til at fortælle "syv" ting om mig og om den måde jeg har valgt at være forældre på.

Men lige mine 4 opgaver:
1. Link til den der har tagget dig (se ovenfor)
2. Fortæl 7 sandheder om dig selv
3. Send videre til 7 andre bloggere
4. læg en besked i deres blog om at de er tagget

1. Man kan ikke sætte sin rolle som forældre i en kasse. Alligevel kan jeg genkende rigtigt mange af de ting vi gør fra "ifavn"/"Attachment Parenting". Jeg har også hørt det betegnet "Intuitve Parenting", og den betegnelse passer for mig. Jeg havde ikke gjort mig synderligt mange tanker om hvordan vi skulle være som forældre. Det var bare helt naturligt, at give Aske en masse nærhed, for det var det han havde brug for. Han græd og sagde fra, hvis han ikke var i kropskontakt. Med det resultat at han stort set havde kropskontakt med et andet menneske - og meget sin mor - 24 timer i døgnet, de første 3 måneder af sit liv. Jeg forsøger at lytte til mit barn, og opfylde hans behov. Men på mange måder er det meget nemmere, når de er bitte små, frem for med en til tider stædig knap 2-årg.

Men altså sandhed nummer 2. Jeg har båret/slæbt på mit barn rigtigt meget. Jeg har - og er stadig - lykkelig for mine slynger. Det er faktisk Susans skyld, for hun havde taget en slynge med på en strikkeweekend tilbage i 2003, og viste dens fortræffeligheder frem. Det var ganske vist inden vi var begyndt, at tænke på børn. Jeg kan huske, at jeg tænkte: Sådan en dims må jeg have, når vi engang når til det med børn. Det er da super smart man kan "holde om dem", samtidig med, at man kan lave noget fornuftigt ;-). Vi bruger dem slet ikke dagligt mere, men når Aske er træt eller syg, så kommer den frem igen. Billedet er netop taget, en aften, hvor Aske var sløj og ikke kunne finde ro nogen steder...

Sandhed nummer 3: Jeg sover i samme seng som min mand og mit barn. Jeg nyder samsovning og synes det er fantastisk. Jeg hører tit andre forældre undskylde, at deres barn, er i deres seng, og får lidt ondt af dem. Hvorfor undskylde noget der fungerer? Hvis det fungerer for jer, at have jeres barn i sengen, så nyd det dog. For mig er det den nemme løsning. Jeg har f.eks. aldrig stået op for at amme. Man kan læse meget om samsovning. Hvor velunderbygget det er videnskabeligt, har jeg ikke interserret mig for, bare hæftet mig ved de fordele det skulle give:
- Moderen får mere søvn, fordi amningen forgår i sengen. Hverken hun eller faderen behøver at stå op, for at trøste et barn, der er ked, eller for at amme.
- Moderen og barnets søvnrytme skulle tilpasse sig hinanden, således at de sover let på de samme tidspunkter, og det dermed er lettere at vågne, eller halvvågne, når barnet har brug for en. Nogle nætter tror jeg på denne påstand, andre gør jeg ikke ;-). Nogle nætter kan jeg slet ikke huske jeg har været vågen, andre kan jeg.
- Vuggedød skulle være stort set ikke eksisterende, for børn der samsover med deres familie. Det at de kan høre forældrenes vejrtrækning og andre lyde, skulle være med til at huske dem på, at de selv skal trække vejret. - Det er rasende hyggeligt ;-)

Sandhed nummer 4: Jeg synes amning er et af de mest fantastisk eksempler på, hvor smart vi fra naturens side er indrettet. Der findes meget fin modermælkserstatning, som er en fantastisk erstatning, der hvor amning ikke er muligt. Der bare så mange fordele ved amning, at jeg ikke forstår, men respektere, kvinder der vælger ikke at amme. Jeg har ammet Aske siden han var få minutter gamle, og det er ikke mange timer siden, at han lige var forbi, og fik en lille tår mælk og en hel masse nærhed.
- Amning udfylder selvfølgelig et helt elementært behov for næring, men det opfylder også et behov for nærhed mellem mor og barn. Jeg har svært ved at se på en baby der får en flaske siddende alene i sit autosæde. Så tag dog det barn op, giv det nærhed - og i øvrigt er en autostol elendig for uvikling af den bettes ryg - så det er altså noget man bruger i en bil, fordi det er det sikreste, og ellers ikke.
- Når du ammer et helt nyfødt barn, udskiller kroppen et hormon, der får livmoder til at trække sig nemmere sammen (derfor oplever man efterveer, mens man ammer). Amningen er altså med til at få mor hurtigere tilbage til normalstandard, til glæde for den lille.
- Modermælken indeholder ud over næring og vitaminer også antistoffer, således får barnet glæde af sin mors immunforsvar.
- Mælkens sammensætning variere over døgnet, således at der hurtigere kommer fed og mættende mælk om natten, hvor vi skal sove - og bare har brug for hurtig og god næring.
- Der findes kvinder, der ikke har mælk nok, men det er meget få. Tilgengæld findes der rigtigt mange kvinder, der ikke tror, at de har mælk nok. Det har de. Hvor meget mælk man har, er et spørgsmål og udbud og efterspørgsel. Det helt ligesom nede i Brugsen: Hver gang kunderne tømmer køledisken for mælk, bliver der fuldt op igen. Jo mere mælk folk køber med hjem fra Brugsen, jo mere mælk sørger butikken for at have på lager. Holder folk op med at købe så meget igen, så tager Brugesen mindre hjem. Det kan godt være en enkelt kunde må gå forgæves en enkelt gang, og det kan også være at de har købt lidt for meget hjem en anden dag, men i bund og grund er de ret hurtige til at tilpasse sig efterspørgslen.
- Når du natammer udskilles et hormon, der virker søvndyssende, således at du nemmere falder i søvn efter eller imens du ammer.
- Mælken tilpasser sig forholdene. Får vi f.eks. hedebølge - eller tager du på ferie sydpå, vil du automatisk få en "tyndere" mælk, således at dit barn får sit øgede væskebehov opfyldt.
- Det er altid ved hånden, og altid veltemperet. Jeg har flere gange været lykkelig for, at jeg ammede, når jeg pludselig uventet fik ventetid et sted, hvor jeg absolut ikke forventede det. Aske var hverken sulten eller tørstig.
- Barnet får veludviklede suttemuskler og mundmotorik, hvilket er en fordel, når de skal lære at tale.
- Jeg har nævnt at det er nemt? meget nemt? og billigt?
- Dit barn har glæde af din mælk også efter de 12 måneders amning Sundhedsstyrelsen anbefaler. Du kan kort læse om fordelene ved langtidsamning i ammenet.dk's folder om langtisamning.
- Der er med garanti flere fordele, som jeg ikke lige kan komme på i skrivende stund, men der er masser af sider om amning på nettet.
Og da det nu er min blog, og jeg kan skrive hvad jeg vil, så kommer jeg lige med mit bedste ammeråd: Tror på, at du kan amme, og at du har mælk nok - fordi du kan amme og fordi du har mælk nok. Søg rådgivning hos Fogf's ammerådgivning i de perioder hvor det er svært (Jeg har ringet mere end en gang - også stortudende, fordi det ikke ville som Aske og jeg). Nyd det i de perioder, hvor det er let. Jeg husker fire uger hvor det var svært og 22 måneder hvor det var nemt. Tag din sundhedsplejeskes ammeråd med et grand salt, der er desværre en vis sandsynlighed for, at hun ikke aner, hvad hun snakker om.

Sandhed nummer 5: Okay det med amning ligger mig vist mere på sinde, end jeg lige havde erkendt før nu;-)

Sandhed nummer 6, har egentlig ikke noget med ifavn at gøre, men af uforklarlige årsager, er der mange ifavn-forældre der benytter stofbleer. Vi gør det også. Aske har haft stofble på siden han var lige over 1 år. Jeg skiftede papirsbleerne ud med stof, fordi jeg selv skiftede fra engangsbind til stofbind, og det var bare så meget mere behageligt. Så vi bruger stofbleer til Aske, fordi jeg er sikker på, det er mere behageligt for ham, fordi det er sjovere, fordi vi ikke længere vågner op i en seng der er våd, fordi papirsbleen ikke kunne holde en helt nat, fordi vi ikke længere har uheld med lo** ud over det hele, fordi mor her er uldfanatiker ;-). I vuggestuen bruger han dog papirsbleer, jeg har ikke gidet overtale dem til stofbleer...

Sandhed nummer 7: Jeg havde aldrig turde stå fast på at fuldtidsamme Aske ud over de anbefale 6 måneder; jeg havde ikke turde lade Aske sove i sengen, og kækt svare nej, når folk spurgte om jeg ikke var bange for at lægge ham ihjel; jeg havde ikke ammet min knapt to-årig uden dårlig samvittighed eller planer og at vænne fra; jeg havde ikke brugt slynge - hvis det ikke var for Internettet og alt det information der dermed er tilrådighed - og alle de fantastisk mennesker der tør støtte en, i det man inderst inde føler er det rigtige for én og ens barn. Ganske som der findes et super strikkenetværk, findes der også et netværk af "ifavn"-forældre.

Også kan jeg vel ligesågodt kaste et par links ud i æteren, hvis nogle vil vide mere.
Foreningen forældre og fødsel er værd at støtte alene for deres fantastiske ammerådgivning. Hvis man orker det, er der inspiration at hente både i lokalgrupper og mailgrupper
Ammenet.dk er et nyere netværk, hvor der er mange gode ammeinformationer at hente.
Slyngebarn.dk er et forum for slyngebrugere, med mange meget hjælpsomme brugerer.

Nå en del af legen her, er jo at jeg skal sende opfordringen til syv sandheder videre. Du må meget gerne lave syv korte sandheder, bare fordi jeg ikke kan fatte mig i korthed, så er der jo heldigvis andre der kan. Mon Mie, Louise, Charlotte, Kamilla, Lisbeth, Susanne og Dorte har lyst at lege med?

Var der virkelig nogen, der nåede hele vejen gennem mit monsterindlæg ;-) ?

Sandhed nummer 8: Jeg tør ikke poste dette indlæg uden at skrive, at jeg fuldt ud respekterer, at vi alle er forskellige. Jeg havde bare lyst at fortælle om nogle af min tanker, og håber det inspirerer, ganske som det inspirerede mig, at Susan havde en slynge (og en demodukke) med på strikkeweekend.