Forår 2009

25. maj - Fire færdige...

Jeg havde ellers planlagt at opdatere bloggen i flyveferien, men vores mønske internetforbindelse røg i et mægtigt tordenvejr torsdag. Nu er vi tilbage i København, også må jeg jo hellere få vist lidt færdige håndarbejder frem ;-)

Først mit store dejlige sjal "Aviaja" strikket i "Greenland Wool", som Filcolana kommer på gaden med, forhåbentlig i juni måned. Garnet er, som navnet antyder, spundet i 100 % grønlandsk uld. Det er ikke merinoblødt, men tilgengæld meget flot glansfyldt, varmt og garanteret slidstærkt. Og her billeder med løst hår, gravid mave og lille søn ved siden:

Opskrift: Aviaja - egen opskrift. Vil være klar sammen med garnet eller i forbindelse med garnmessen til August.
Størrelse: One Size - i dejlig stor puttestørrelse.
Pind: 6 mm.
Garn: Knapt 600 g " Greenland Wool" i farve 207 (pertrol)
Strikket til: Mig...

Og lille Hugo er også blevet klar. Der er lige et par småting omkring kanterne, jeg gerne vil rette til, men ellers skulle det også kunne gå hen og blive en opskrift.

Opskrift: Hugo - egen opskrift. Vil være klar i løbet af sommeren eller i forbindelse med garnmessen til August.
Størrelse: 3 måneder.
Pind: 2½ og 3 mm.
Garn: Under 100 g Arwetta ekstra blød merino.
Strikket til: Ærten

Også har jeg våget mig væk fra Meedom og Meedom, og med ganske tilfredsstillende resultat, syet Aske et par buker efter mønster fra "Ottebre". Jeg er i gang med at øve mig i diciplinen "synlige stikninger". Det var nok meget godt, at jeg fik den nye maskine, for det er da godt nok meget nemmere at få pænt end på den gamle. Signe kommenterede sidst, at det var smart at klargøre tøjet med navn med det samme. Og det gør jeg også med bukser. Her skal der alligevel et mærke i, der markere hvad der er bagdel, og det kan jo passende blive en navneseddel (Der er skråbånd under, for det ikke krøller sig helt sammen i vask). Og jeg ved godt, at man overhovedet ikke kan se bukserne på det ene billede - men jeg kunne ikke stå for lillemandens charme ;-)

Mønster: Mønster nummer 21 fra Ottobre 1/2009.
Størrelse: 104 cl - passer perfekt (Aske måler 103 cm).
Stof: Det grønne canvasstof er fra Ikea og det på lommerne er tynde bomuldsstoffer (syet på canvasstoffet).
Syet til: Aske.

Også er Aske testblebukser også blevet færdige... Det virkede, det med en provisorisk opslagning og ingen aflukning. Kanten blev umærkelig for den der har uldbukserne på.

Opskrift: Blebukser fra "Blød begyndelse" (norsk: Myk start) af May B. Langhelle.
Størrelse: 12 mdr og opefter.
Pind: 5 mm.
Garn: Under 100 g Peruvian Highland Wool fra Filcolana (i farve 228 og 220).
Strikket til: Aske.

17. maj - Indisk hawaiiskjorte og lidt uld til en lille ny blenumse...

Der blev nørklet i går - og lidt i dag. Måske ikke helt med det jeg først havde tænkt, men hvad gør det? Først et styk farverig Indisk skjorte - eller hawaiiskjorte om I vil ;-)

Opskrift: Meedom og Meedom - igen, igen.
Størrelse: Indisk skorte i størrelse 5 år, dog med belægning i hals og ombuk på ærmekant, frem for de foreslåede skråbånd.
Materialer: Bomuldstof med print fra Michael Millers "Bot Camp"
Syet til: Aske.

Også gik der blebukser i den. Det første par gik så hurtigt, at jeg straks var nødt til at slå op til endnu et par ;-) (Ja de fleste af mine veninder ryster lidt på hovedet af mig, fordi jeg har brugt stofbleer til Aske siden han var 1 år. Men med 2 års stofbleerfaring, er jeg slet ikke i tvivl om, at ærten selvfølgelig også skal bruge stofbleer. Men blebukser i størrelse lille baby, det har jeg ikke, også er det jo et passende tidspunkt at begynde en lille samling ;-). Bleer har jeg nok næsten det jeg skal bruge, der er nemlig en del "one-size" bleer i samlingen, der kan knappes ind så de passer en lille ny. Nu må vi se - ellers supplere jeg med lidt foldebleer til den første tid.)

Opskrift: Blebukser fra "Blød begyndelse" (norsk: Myk start) af May B. Langhelle.
Størrelse: 0-6 mdr.
Pind: 5 mm.
Garn: 1 nøgle til hver. Dvs da jeg strikkede de blå var der 1 meter garn tilbage - og da jeg strikkede de grønne måtte jeg låne 2 meter garn fra et andet nøgle. De er begge strikket i Peruvian Highland Wool fra Filcolana (i farve 228 og 220).
Strikket til: Ærten.

Da jeg strikkede de blå fulgte jeg opskriften med hensyn til at slå op og lukke af. Jeg synes dog det blev for kraftig en sammensyning i siden - når der både skulle være aflukningskanten og opslagningen, så da jeg strikkede de næste (de grønne), lukkede jeg ikke af, men lavede sammensynigen med de åbne masker fra pinden (billedet nedenunder til venstre). Det blev langt bedre, men mon ikke man kan få sammesyningen til at være helt umærkelig for barnet, ved at starte med en provisorisk opslagning. Jeg er ved at forsøge, se billedet herunder til højre.

Fru Risom har spurgt til opskrift på den lille Hugo. Og ja den er jeg igang med at skrive ned, men her efter første gennemstrikning, er der lige et par ting jeg gerne vil ændre - så jeg strikker den nok lige en gang til. Så der kommer en opskrift, men jeg vil ikke love den er klar før til august. Jeg er ikke så hurtig ;-).

16. maj - Udsigt til en nørkledag

Det er lidt gråt og trist på Møn i dag, men det betyder jo heldigvis at der er udsigt til en dejlig nørkledag.

Jeg klippede stof til Askes robotskjorte i går aftes, og den farverige sag, må jeg jo hellere sy sammen. Der mangler kun et par lange sømme på forsiden til Akses tæppe, og jeg kunne jo tilmed fornøje mig med et par "bare-der-ud-af-reste-blokke" til bagesiden. Også er der jo lille Hugo, der kun mangler at få strikket et par kanter. Jo det skal nok blive en hyggelig dag - og der er rabarber i haven, til en lille tærte til eftermiddagskaffen.

Ulla har spurgt hvor jeg pusher stof, og det gør jeg hovedsageligt i USA. Det har jeg efterhånden gjort mange forskellige steder, men både "Fat Quater Shop" og "Fabricworm" (findes også som Etsy-shop) er steder jeg har handlet mere end en gang, og gerne vil anbefale. (Hver opmærksom på, at der skal betales moms, told og gebyr til PostDanmark, ved import fra ikke EU-lande). Herhjemme bliver det til stof2000, Ikea og Skipper Stoffers restesalg.

11. maj - Sommertøj

Et par små færdige projekter fra symaskinen. Skjorten er jeg supertilfreds med, og lillemanden og jeg er allerede enige om, at den skal have en efterfølger i "robotstof" ;-)

Opskrift: Meedom og Meedom - igen, igen.
Størrelse: Indisk skorte i størrelse 5 år, dog med belægning i hals og ombuk på ærmekant, frem for de foreslåede skråbånd.
Materialer: Tyndt bomuldstof med print af Heather Ross (West Hill)
Syet til: Aske.

Og så lige den nye maskines første syprøve - aka shorts til Aske:

Opskrift: Meedom og Meedom - igen, igen.
Størrelse: Bukser form 2 - i knælængde plus 5 cm, i størrelse 5 år.
Materialer: Bomuldstof med print af Alexander Henry (Traffic jam)
Syet til: Aske.

5. maj - Om en Singers død, - og en Pfaff's indtog

Min gamle Singer-symaskine, som jeg har arvet efter min kære farmor stod af engang i det tidlige forår. Jeg havde regnet med at en tur forbi symaskinedoktoren, ville få den på fode igen. Men ak, symaskinedoktoren ville slet ikke tage patienten - en 30 år gamle Singer med fejl i det elektroniske system, det ville de ikke røre ved. En ny symaskine - åh nej, jeg var jo helt på herrens mark. Efter lang tids søgning på nettet fandt jeg nogenlunde ud af, hvad jeg ville have, og hvad jeg ville give. Jeg endte med noget andet, for jeg faldt (selvfølgelig) for deres demonstration af en meget fin maskine, der udgår, og derfor havde en fin pris (om end en del dyrere - end det jeg havde tænkt).

Efter en weekends syning synes jeg ikke min nye Pfaff og jeg helt er blevet dus - men jeg tror vi nærmer os. Det der med at regulere spændingen, så den passer til det man syr - det synes jeg godt nok er svært. Jeg var lige ved at give fortabt, og overgive mig til strikkepindene, for det ved man da hvad er. Det blev dog til adskillige prøvelapper, to par bukser, et par shorts og en halv skjorte - alt sammen i børnestørrelse. Skjorten, bliver forhåbentlig færdig i den kommende weekend, og Aske nye shorts trængte til vask inden de var egnet til fotografering, men de "bløde bukser", dem kan I da godt få lov at se. Aske elsker "bløde bukser", syet af Skipper stoffer's bløde jersey, så sådan et par, kan man jo altid fornøje sig med, når men nu skal afprøve maskines evner ud i syning i strækstof.

Opskrift: Meedom og Meedom - igen, igen.
Størrelse: De små er form 2 i størrelse 56 cl, og de store er form 1 i størrelse 104 cl (5 år).
Materialer: Bomuldsjersey fra Skipper stoffer.
Syet til: Aske og Ærten.

Weekenden før trængte jeg til en håndarbejdsmaskine ;-), og nu da jeg var uden symaskine, blev strikkemaskinen fundet frem. Det blev mest til prøver, men jeg benyttede lige maskinen til at fremtrylle en hurtigt halsterklæde til Aske - han har længe gerne ville have en sådan, og jeg har ikke haft lyst til halsterklædestrikning i hånden.

Opskrift: 80 masker slået op på kontrastgarn - 336 rækker på spænding 8,2 og herefter kontrastgarn igen. Lukket af i hånden og syet sammen langs siden - så det egentlig er et rør.
Garn: 1 nøgle Opal Harry Potter garn - i farven "Lupin", specielt udvalgt af lillemanden selv (der har noget med farven gul i øjeblikket).
Strikket til: Aske

29. april - Udsalg i butikken

Så er det i dag, jeg starter udsalg i butikken...

27. april - Starten på historien om en særdeles farverig vest

Aske kom forleden dag og spurgte til lidt strik...

Aske: Mor, jeg vil gerne have sådan en trøje uden ærmer
Mor: En vest?
Aske: Vil du strikke sådan en til mig?
Mor (særdeles stolt over et så klart ønske om strik): Selvfølgelig ;-)

Så i weekenden havde jeg fundet lidt garn sammen, så vi kunne finde ud af hvilken farve den skulle være. Efter at have fået afledt ham fra strømpegarnet - synes ikke lige pind 3 mm, var egnet til et projekt, hvor han gerne skulle kunne se lidt fremgang, kiggede vi på farver i Peruvian Highland (=tjept projekt på pind 4½ mm).

Aske: Det skal være den her - tager triumferende den gule op.
Mor (der tænker, at en vest helt i gult på en eller anden måde er bedst egnet til cykelture i det franske): Skal der ikke andre farver?
Aske: Jo også sort
Mor (der allerede ser en bi for sig): Skal der ikke en farve mere?
Aske: Jo den røde er også fin. Mor (der nu ser det tyske flag for sig): Der kan godt være flere farver

- og det blev der så - ganske mange farver.

Aske var lidt småskidt i weekenden, så vi er hjemme i dag. Han vågnede ovenikøbet og var helt vågen klokken 4.30 - og hvad skal man ellers lave på den tid af dagen? Vi startede op på projekt strikket vest - Aske har valgt rækkefølgen af farver. Jeg er lidt spændt på det færdige resultat, for den er da godt nok farverig.

22. april - Grønærter

Tusind tak for alle jeres lykønskninger.

Ved misdannelsesscanningen var der indikation af, at det er en lille grønært der ligger i maven. Så jeg tager chancen, og strikker i grøn, blåt, rødt, orange og hvad jeg nu ellers synes hører til drengefarverne. Vi holder hvert fald igen med hulmønster og lyserød... Så ja, jeg har gang i en lille grøn sweater til grønærten. Kunne ikke stå for de nye farver, der er kommet hjem i den ekstra bløde Arwetta

Med hensyn til Peru, så vil jeg mægtigt gerne vise billeder. Jeg fandt lige lidt frem allerede søndag lige efter vi var kommet hjem. Det "lidt" viste sig at være 112 billeder, og så var det jeg gik lidt kold. Men det skal nok komme - for jeg vil meget gerne. I øvrigt er de to første billeder af billeder herunder, taget i Peru, om end det er svært at se. Men Aske lysegrønne sweater nåede lige at blive færdig inden vi tog afsted.

Opskrift: Udgangspunktet var Zimmermanns "Seamless hybrid" fra bogen "Knitting Without Tears", men da det kom til stykket, kunne jeg ikke lige få anvisningerne til at passe. Så skulderen endte vist med at blive helt min egen. Jeg synes tilgengæld den blev rigtig fin - og maskulin, og pønser på at gentage den i en oppe-fra-og-ned version.
Størrelse: Tjaa... Jeg startede på den sidste år i august, men da jeg skulle strikke den færdig her i foråret, var Aske jo groet en del. Derfor er den blevet lidt længere, og dermed relativt smallere end først tænkt. Tilgengæld kan han bruge den, og det er jo skønt.
Pinde: 3½ mm og 4 mm.
Garn: 180 g Jo Sharp Silkroad DK Tweed i farven Lime (427).

16. april - En BSJ til ærten

Jeg må søreme se at komme ind i en ordentlig blogvane igen ;-). Tiden flyver, men der burde da være tid til lidt her - hist og pist. Vi kom hjem fra Peru lørdag inden påske. Tog tre arbejdsdage inden vi holdt en dejlig lille påskeferie på Møn. Åh det var skønt at være "hjemme" på Møn.

Det blev ikke til det store strik i Peru. Kun en næsten færdig babytrøje, som så blev helt færdig i påsken:

Opskrift: Baby Surprise Jacket af Elisabeth Zimmermann.
Størrelse: ca 6 mdr - 12 mdr, alt efter babyens væksttempo.
Pind: 4½ mm.
Garn: 2½ nøgle Jo Sharp Silkroad DK Tweed i farven Magnolia.
Knapper: Knapperne er luksus perlemorsknapper, og kommer i butikken - forhåbentligt inden alt for længe.
Strikket til: Ærten.

Og det bliver nok ikke det sidste babystrik herfra i den kommende tid. Maven vokser med en lille ært, som vi venter slipper ud til september...

24. marts - Arequipa, Chivay, Puno

Tiden er jo fløjet afsted siden sidste opdatering. Efter Arequipa tog vil til Colca Valley/Canyon. En dal og dyb kløft - en af verdens aller dybeste køfter, dobbelt så dyb som Grand Canyon i USA. Første del af kløften er slet ikke en kløft, men mere en dal. Her boede vi et par nætter i den lille by Chivay. Turen dertil gik igennem højlandsslette (der er nationalpark), hvor der var frit udsyn til lamaer, alpacaer og vicunaer (dem med den meget meget dyre uld). Fedt at se "garnet" i dets naturlige omgivelser. Chivay ligger i 3600 meters højde, og på vej derop passerede vi et pas i 4900 meters højde. Man kunne bestemt mærke det mindre iltindhold i luften. Jeg fik lidt hovedpine, der dog forsvandt efter frokost, badning i varme kilder (vi er stadig i område med vulkansk aktivitet), og en god nats søvn. Aske nød badet i bassinet med det 39 grader varme vand ualmindeligt meget - det var lige hvad lillemanden kunne bruge.

Næste dag var vi på tur i dalen/kløften. Her lever den store Andeskondor nemlig - vi så den flyve, og den er impornerende med sit vingefang på 3 meter. I dalen er der terraser der bliver dyrket overalt. (Hvede, majs, kartofler, quinoa, oca mm). Dalen ligger fra 3500 meter til 4000 meteres højde, og i bunden er der varme nok til at dyrke majs, mens virkelige grovillige planter som quinoa får plads på de øverste terraser. Vores guide på turen til Colca, fortalte at quinoa er blevet en dyr spise i Peru, fordi den i så stor grad bliver eksporteret. Så dyr, at den ikke længere er en del af basiskosten for mange familier, som den var førhen. I Danmark kan den i hvert fås i enhver helsekostforretning med respekt for sig selv. I øvrigt kan agronomen oplyse, at den er tæt beslægtet med hvidmelet gåsefod (en almindelig ukrudtsplante i Danmark) - de ligner hinanden til forveksling. Og hernede fås den også poppet til morgenmaden, som chocopops derhjemme.

Lørdag skulle vi fra Chivay til Puno - en køretur på ca. 6 timer over højlandsslette, hvor det meste af turen foregår i over 4000 meters højde. Og sikken en tur. Alt startede fint. Vi blev hentet i fancy Mercedes-mini-turistbus på vores lille hotel i Chivay. Sammen med med 4 polakker og en spansktalende chauffør begav vi os op mod højsletten. Vi havde ikke kørt vanvittig længe, da vi holdt første stop. Men første stop var ikke en tissepause, som vi først antog: Det ene bagdæk var punkteret. Heldigvis havde vi et femte dæk under bilen, eneste problem var bare, at det faktisk var i værre forfatning i det bagdæk vi lige havde skiftet fra. Efter et stykke tid valgte chafføren at trille videre, og midt deroppe på den ellers så øde slette fandt han, efter en god bids køretur, et sted hvor bagdækket kunne blive fyldt med luft (der ligger små byer/samlinger af huse enkelte steder langs vejen). Så gik det ellers derudaf, indtil vi begyndte at undre os over, hvorfor der var så hvidt derude. Og ikke længe efter sneglede vi os afsted i 10-15 cm sne. Jeg ved godt vejret i bjergene kan skifte pludseligt, men på en eller anden måde, havde jeg ikke ventet vi lige pludselig skulle køre snekørsel. En af de store busser sad fast, men den overhælede os senere, så den må jo være kommet fri. I øvrigt kan jeg så meddele at alpacaer søger sammen og står helt tæt i deres store flokke, når det sner. Ikke noget at sige til, at deres uld er så utrolig dejlig varm, med det klima alpacaen naturligt lever i.
Vi kom igennem sneen og nåede lige efter mørkets frembrud til Julianica (35 km fra målet). Her regnede det kraftig. Ikke sådan dansk kraftig regn, men tropisk kraftig regn. En del af de meget små gader i Julianica var oversvømmede, men bussen kunne heldigvis køre igennem uden de store problemer. Det var rart at nå frem til hotellet i Puno, flytte ind, og få lidt aftensmad...

Med hensyn til højden, så er højdesyge jo ikke noget man skal spøge med. Det kan indtræffe i højder over 2500 meter. Vi mærkede ikke noget da vi kom til Arequipa, der ligger i 2300 meter. Jeg fik som nævnt hovedpine på vej til Chivay, men den forsvandt over natten. Anden dag i højden fik jeg igen hovedpine om eftermiddagen, men siden har jeg ikke mærket noget - andet end man bliver (fandens) forpustet når man skal gå op af, om det så er en trappe eller et bjerg. Nu får jeg også hovedpine, når jeg er træt, så om det udelukkende var højden ved jeg ikke. Jeg tror det var en kombination af højde og lidt træthed. Aske var træt de første dage, men om det var højden, eller bare træthed af alle indtrykkende, ved jeg ikke.

Men nu er vi så i Puno, der ligger på bredden af Lake Titikaka - en kæmpe stor ferskvandssø i 3850 meters højde. Den ene del af søen ligger i Peru, mens den anden del af søen ligger i Bolivia.
I går havde vi en fantastisk dejlig tur ud på søen. Først besøgte vi de flydende øer, der bebos af Uros-folket. De bor på flydende øer de selv bygger af siv (botanisk set ikke et siv, men en star, men lad det nu bare ligge). De viste os rundt på deres lille ø, inden vi sejlede videre til Tequile - en fast ø 45 km fra Puno. Det var dagens omlevelse. Vi havde valgt en tur, hvor vi skulle til den "øde" del af af øen - sydsiden, hvor der er knap så mange turister, som på nordsiden af øen. Nu er øen ikke vanvittig stor (7 km lang, 1 km bred), men vi havde en tur, hvor vi ikke vadede rundt i turister. Den første lokale vi mødte på stien (der er ingen cykler eller biler på øen), var en kvinde der kom gående mod os i temmelig høj fart, mens håndtenen snurrede. Den næste var en yngre mand der strikkede flerefarvet strik, mens han gik - ligeledes med god fart. Yes - det er en ø vi kan li'. Øen er generelt kendt for sine fine tekstiler - kvinderne væver og mændene strikker. Vi mødte vist kun en enkelt øboer, der ikke snurrede håndtenen, mens han gik, man skal jo ikke spilde tiden.

Jeg ved ikke helt hvor langt vi gik inden vi kom til det sted, hvor vi fik serveret frokost - en lille times tid vil jeg tro. Aske klarede at gå hele vejen. Ikke super hurtigt, men hans forældre var stolte af ham. Han var træt og sulten, da vi kom frem til stedet hvor vi skulle spise. Her fik vi også demonstreret forskellige teknikker. Kvinderne sad og vævede da vi kom, og et par mænd havde fundet deres strikketøj frem. Behøver jeg sige, at jeg straks fandt mig til rette ved siden af en strikkende mand. (Jeg mener uld, garn, strikkepinde, mænd og knapt 4000 meter over havoverfladen - "I am in Heaven" ;-). Jeg elsker at se hvor forskelligt man egentligt kan strikke. Mændende på Tequila havde en teknik jeg ikke havde set før. De strikker tofarvet strik, rundt fra vrangsiden. Fordelen ved at strikke fra vrangsiden, må være, at det er lettere at få garnet til at ligge pænt på bagsiden, ulempen er, at det er sværere at følge med i mønsteret. De strikke på "strømpepinde/hæklenåle" - altså tynde strømpepinde med en krog i enden, som på en hæklenål. På den måde var vrangmasken ikke så svær, det var let at "gribe" garnet.
Desværre skulle vi spise, inden jeg nåede at finde ud af, hvordan de strikkede frem og tilbage og lignende. Jeg har ledt efter pinde med kroge, som de havde det på øen i dag i Puno, men har kun kunne finde almindelige rund- og jumperpinde. Øv. Kunne ellers godt tænke mig at prøve teknikken af. (De hæklenåle vi har derhjemme, har jo som regel en "udposning" hvor hæklenålens nummer står på. De her var også længere.)
Mændene på Tequile går i øvrigt med huer de selv strikker - hvid og rød til de ugifte, og helt røde til de gifte. Huerne er meget tætstrikkede, og traditonen er, at den unge mand viser sin hue til den kvinde han ønsker at gifte sig med. Hun tester den, ved at hælde vand i den, og hvis den lækker når hun forsøger at drikke af den, sender hun den unge mand hjem igen, for at lave en ordentlig hue ;-) I dag er en del af huerene strikke af acrylgarn, og jeg synes det er lidt unfair - det må trods alt være nemmere at lave en vandtæt hue i fåreuld, der jo naturligt - pga lanolin - er vandskyende. Der var vist også noget med, at hvis man nu ikke kunne vente med at gifte sig med den unge mand, kunne man jo "komme til" at komme en plastikpose inde i huen ;-).

Vi fik en lækker frokost af quinoasuppe efterfulgt af friskfanget ørred og lækre stegte kartofler. Kartofler hernede er et kapitel for sig. I Peru har de ca 5000 forskellige kartoffelsorter, hvoraf det dog "kun" er den 1200 der bliver brugt i madlavningen. Jeg er en stor fan af kartofler, men hernede har de faktisk nogen, som ikke smager vanvittigt godt. Derhjemme bliver jeg drillet med, at jeg nyder selv den mest melede og kedelige kartofle. Nå men det jeg bare ville sige var, at det var nogle rigtigt lækre kartofler, vi fik ude på den lille ø.

Efter frokosten var der mulighed for at købe de lokalt fremstillede tekstiler - en måde at få lidt fine huer med hjem, og samtide sørge for at lidt turistpenge blev på øen. Som rimelig garvet strikker, er det heldigvis nemt at sortere huer fra af rent acrylgarn, og finde dem der hovedsageligt består af uld/alpacauld - de er jo lidt varmere om ørene. Det meste var nu strikket af rimelige materialer.

Jeg ville godt have tilbragt mere tid med de strikkende mænd, men ellers var det fint at bevæge os mod havnen på den anden side af øen. Aske var træt, så han røg op på ryggen i viklen. Jeg pustede godt nok lidt, da vi kom op på øens højderyg (3980 meter over havet) - dårlig kondi, barn på ryggen og mindre ilt i 4000 meters højde, kan godt få en til at puste lidt ;-). Nedaf gik det fint, og Aske hyggede sig gevaldigt på ryggen af mor. Han snakkede og snakkede, men man sidder jo også lige ved mors øre - så er man sikker på hun høre efter. Aske faldt i søvn på båden på vej til Puno, og vågende ikke af at blive løftet fra båden til en taxa, og fra taxaen op på vores værelse på hotellet. Lillemanden var træt af en dag på "havet". - Søen er så stor, at den virker som et hav, frem for en sø.

I dag har det så været hviledag: Af hensyn til Aske, prøver vi at skifte mellem dage hvor der sker en masse, og dage hvor der ikke sker ret meget. Så i dag var det hviledag. Klapvognen punkterede på det ene hjul i søndags, så i dag skulle vi finde et sted hvor de kunne lappe den. Nu kan ingen af os tale spansk, men kropssprog og pegning på det punkterede dæk, fik os da på sporet af en "lappemand". Og dækket blev lappet efter alle kunsten regler. Aske strålede som en lille sol, for nu kunne hans klapvogn køre igen. Han tog sig da også en god middaglur i den i dag.

De fleste børn hernede bliver båret. Rigtigt mange i på ryggen i et klæde, og nogle få mere "moderne" på maven i noget der ser endnu mere elendig ud end end babybjørn. Jeg får mange nysgerrig blikke, når jeg ind i mellem tager Aske på ryggen i viklen - jeg tror de synes det er et frygtlig langt stykke stof, jeg bakser med ;-). Men de kigger også meget nysgerrigt når han sidder i sin klapvogn, og særligt når han ligger og sover i den. I det hele taget får Aske ganske meget opmærksomhed hernede - meget få turister har børn med (vi har indtil videre kun set ét andet vestligt barn, og hun var noget større end Aske). Så vi får mange kommentare om, at Aske er "bonita bebe" (smuk baby). I dag var der en ældre kvinde på markedet, der synes Aske var så fin, at han straks måtte have en stor krammer. Han tog det overraskende pænt - jeg havde ventet, det ville være lidt for meget for ham - men han gik videre som om, det var helt normalt at få en stor krammer af en peruviansk kvinde på et marked.

I morgen skulle vi have været med bus til Cusco, men det er aflyst på grund af en strejke i en lille by på vejen. Ingen turistbusser kører - de vil ikke have en bus fuld af turister gennem den strejkende by ("not safe" siger de, og det stoler vi på). Vi håber stejken er forbi, så vi kan komme afsted på torsdag, men ellers må vi jo overveje, hvad vi så gør. Så i morgen har vi endnu en dag i Puno, jeg tror vi tager på tur til nogle nærliggende inkaruiner.

Over and out - hvis nogen er nået helt her ned ;-)

16. marts - København, Amsterdam, Lima, Arequipa

Vi har rejst mange tusinde kilometer de sidste dage. Nu sover Aske i skyggen i haven på hotellet i Arequipa, gemalen nyder en cola grundet lidt feriemavebrok, og jeg forsøger mig med et lille bloginlæg. Billeder må I leve uden, jeg har ikke noget stik der kan forbinde computeren med kameraets hukommelseskort.

Torsdag nat ringede vækkeuret klokken 03.10. Aske var en smule fortumlet, men accepterede tanken om, at nu skulle vi flyve til Peru. 22 timer senere var vi fremme på hotellet i Lima - 12.000-13.000 kilometer fra København. Det var en lang tur, men lillemanden klarede det over al forventning. Han sov en tre timer i flyveren, men var ellers vågen hele tiden...

På hotellet orkede vi ikke andet end at sove. Aske var helt frisk klokken 02.30 (08.30 lokaltid i KBH), så jeg stod op sammen med ham. Der var længe til morgenmad klokken halv syv - godt for knækbrød i tasken og vand i hotellets minibar (vandet i hanen er ikke godt for sarte danske maver). Jeg var oppe to nætre med en morgenfrisk dreng, klokken halv tre om natten, men nu har Aske også accepteret at døgnet er lidt anderledes indrettte hernede. Dejligt - det er lidt hårdt at stå op til dansk tid og gå i seng til peruviansk tid.

Lima var varm. Det er ikke lang fra Ækvator, og helt ude ved Peru ørkenkyst. Så vi snakker knapt 30 grader i skyggen og en sol, der stort set står i zenit. Jeg har lært man groft kan inddele Peru i tre. Ørkenkysten ved stillehavet, Andelsbjergene (hvor vi kommer til at være mest), og Amazonas regnskoven bag bjergen mod grænsen til Brasilien.

I Lima fik vi nusset lidt rundt, provienteret i supermarked, kigget på "Huaca Pucllana" - en pyramide fra Inkaernes tid og Aske og jeg var i vandet (Svømmingpool), inden vi i lørdag fløj til Arequipa. Arequipa er Perus næststørste by med knapt 1 million indbygger og - i følge "Book of Yarns" hovedstaden for verdens alpacahandel...

Arequipa ligger i Andelsbjergene, men "kun" i 2300 meters højde, hvilket stort set er lavland hernede ;-). Jeg tjekkede verjudsigten inden vi tog afsted, og den sagde 10-15 grader. Så et par og tyve grader, og noget der ligner perfekt dansk sommervejr var en glædelig overraskelse...

Morgenmaden har indtaget i hotellets have, der ligger lige ned til en flod og med udsigt til de omkringliggende sneklædte vulkaner. Se det er ikke så ringe en start på dagen. Og når der så lige flyver en lille kolibri rundt i de nærmeste blomster, ja så er det jo næsten for meget af det gode :-D

Vi har igen brugt lidt tid på bare at være til. Har tusset rundt. Besøgt "Covento de Santa Catalina" - et kæmpekloster der i sin storhidstid har huset 500 kvinder: Nonner og deres "hjælpere". I klosteret var der et fantastisk farvespil mellem hvide, brændt røde og azurblå vægge. Det var lige inspiration til strik, selv om det ikke var farver jeg ellers havde tænkt på at kombinere. Jo der burde være billeder på kameraets hukommelseskort, men det må vente.

Vi har fodret et par turisttamme alpaca og mærket deres bløde underuld. Vi har set militærparade på byens "hovedplads", som åbentbart gentages hver evig eneste søndag. Vi har set snørrebåndsælgeren, den mange små bitte gule taxaer og de evigt dyttende busser. Vi suger til os og nyder bare at være sammen som famillie.

10. marts - Afgangen nærmer sig

Når vi skal afsted en weekend, pakker jeg 3 minutter inden vi går ud af døren. Hvis vi skal være væk en uges tid, starter jeg dagen før, og nu hvor vi skal langt væk, er jeg også begyndt i rimelig tid. På spisebordet vokser bunkerne. Jeg prøver at begrænse dem mest muligt - jeg tænker, at der jo ikke er så meget, vi ikke kan anskaffe undervejs, hvis det viser sig, at vi skulle have haft det med. Og tøjet, ja det kan jo vaskes ;-).

Jeg tror lige jeg når, at blive færdig med Askes lysegrønne trøje inden vi letter fra Kastrup, men ellers må den jo komme med på pindene ;-). - Jeg er faktisk lidt i tvivl om, hvad der skal med af strikketøj til Peru. Det skal jo nok være noget på tynde pinde = mange timers underholdning, uden det fylder for meget. Jeg hælder lidt til Anette Danielsens stikkelsbærtrøje [Ravelry]. Pind 3 er passende, og mønsteret er ikke sværere end at det kan strikkes uden for stor hjerneaktivitet. Men der er også Sanne B's fine snoningstrøje "Cables and Hood" [Ravelry] på pind 4 frister - måske man skulle medbringe begge to - eller "begge sammen", som Aske ville sige. Der var det der med plads... Ikke for meget. Hmmm, der vorteres stadig.

Jeg garantere ikke bloggen bliver opdateret mens vi er væk, men på den anden side tvivler jeg på, at jeg helt kan holde mig fra at fortælle lidt undervejs. Så jeg tror bloggen bliver opdateret undervejs.

Og i øvrigt, tusind tak for jeres ønsker om en god rejse. Det varmer.