|
<- December 2004 | Februar 2005 -> Januar 200529. Januar - Hvad gør en rastløs strikker? Er det kun mig der engang imellem bliver lidt rastløs? - Så det kun bliver til et par pinde på hvert strikketøj; der er lige pludselig ikke nogen af de projekter man er i gang med, der fænger... Jeg tror, jeg har fundet løsningen: Start på et par sokker. Man skal ikke have strikket mange af dem, før det er et totalt tankefrit strikketøj - et man ikke engang behøver at overvåge, det passer ligesom sig selv. (Jeg har dog ikke strikket en sok siden november, så jeg skulle lige have fat i opskriften da jeg nåede til hælen - kunne ikke lige huske hvor mange pinde jeg plejer at strikke til hælkappen). Det var vist det der skulle til, for at få strikkero til de andre projekter. I går aftes fik jeg trævlet det stykke op på Dacapo der var blevet for stramt. Nu er det strikket igen, og er vist blevet bedre denne gang. Rosedale ligge og venter på jeg trævler kraven op, den er ikke blevet god nok i første forsøg, og det der med at lave det om med det samme, det duer jeg ikke til. Strikketøj der ikke opføre sig ordentligt, må have en lille karantæne, indtil jeg har samlet mig mod til at prøve igen ;-) Nu vil jeg køre ud og passe min venindes dejlige baby i nogle timer her i eftemiddag - SKØØNT :-D. God weekend allesammen. Skriv en lille kommentar24. Januar - Jeg kom lige til... ...at starte på Dacapo. Nu har den fristet siden jeg fandt den under juletræet, og selv om Rosedale ikke er færdig, tror jeg, jeg trængte til et nyt projekt ;-). Sidste uge var en travl uge, så jeg tror virkelig havde brug for glæden ved at gå igang med noget nyt... Jeg kom lidt længere på Dacapo igår, efter jeg tog billedet, men det kommer jeg til at trævle op igen. Jeg har fået strammet for meget i kanten, når jeg skifter mellem de to farver, og det duer jo ikke. Men hvad Søren, det er jo hverken første eller sidste gang, jeg skal strikke det sammen mere end en gang. Også synes jeg lige, jeg vil bringe historien fra det nyhedsbrev, jeg udsendte i går... Er du endnu ikke tilmeldt, så skynd dig at gøre det nu :-). Du tilmelde dig her. Ny strikkebutik i København - med garn i metermål! Forleden var jeg forbi HandlerGarn, der er en ny strikkebutik i indre by i København, og den historie, skal I da have med, så I er klar til at besøge endnu en garnbutik, næste gang I skal på garnrov i Hovedstaden ;-) I en af de små gader, tæt ved Strøget og Magasin, finder I den lille ny HandlerGarn. Butikkens vægge er som i enhver garnforretning dækket af garn, men alligevel er forretningen anderledes: Der er næsten ingen bandaroler på garnet, det ligger ikke i nøgler eller fed, men pænt oprullet i små cylindere, frisk fra krydsnøgleapperatet... Jytte Slente, der er daglig leder af butikken, fortalte mig lidt om ideerne bag den nye forretning: "Vi får garnet hjem på store spoler, og vinder så garn af, i den mængde kunderne skal bruge. Skal kunderne bruge 125 g garn, kan de nøjes med at købe det, og ikke 200 g, fordi garnet ligger i nøgler af 100 g." "Vi forsøger at henvende os til den nye gruppe af strikkere, der er kommet til i de senere år" fortæller Jytte Slente videre. "Her er ikke tykke mapper med opskrifter, men vi hjælper gerne med nye ideer. Vi sætter strikkeren i gang med et spændende tørklæde, og får dem til at strikke "rigtigt" tøj, så de kommer videre. Her kommer mange, der ikke lige skal have en opskrift, men lader sig inspirerer af garnet, men selvfølgelig har vi opskrifter i butikken, til dem der gerne vil have det." "Vi har også taget uld hjem i plader til nålefilt, både i metermål til de store ting, og i små stykker, til dem der vil lave små blomster," slutter Jytte Slente med at fortælle. Vores øjne fanges af altid af et eller andet, når vi kommer ind i en ny garnforretning: Det tykke bomulsgarn de har i HandlerGarn, kan jeg ikke helt stå for, selv om jeg godt ved, at jeg egentlig helst vil strikke i uld. Men også den tykke uldflamé, det spindelvævstynde mohair, de andre spændende garner og så selvfølgelig Jytte Slentes modeller, får mig til at tænker kreative tanker - og giver mig lyst til at komme i gang med den kreative strikning.
HandlerGarn finder du på 16. Januar - Masser af oldemor Eller måske nærmere masser af oldemorfirkanter. Jeg ved endnu ikke helt hvad de skal ende med at blive til. En krave? Et sjal? Ja det kommer jo lidt an på hvor længe jeg gider at blive ved. Lige i øjeblikket bliver det til en fire-fem firkanter hver dag på togturen hjem fra Odense. Jeg hækler i alpacauld fra Filcolana, så det bliver dejligt blødt. Jeg bruger fire farver og man skal jo ikke være ret meget matematisk indrettet før man hurtigt har regnet ud, at der så kan laves 24 forskellige firkanter (hvis hver farve kun må bruges én gang i hver firkant). Jeg har lavet de første 24 og i morgen på vej hjem, vil jeg gå i gang med de næste 24... I fredags fik jeg så også startet på et sjal i det garn der var tilbage efter Lara (Billedet af de mange stangmasker i petrolfarvet garn). Det er dejlig at hækle i og jeg har ikke haft den store lyst til at strikke med det, siden jeg opdagede Laras tragiske skæbne. (Trøje jeg strikkede for nogle måneder siden, som jeg vaskede, uden at trykke knappen med uldprogram ind - med det resultat at Lara blev en tyk valket børnejakke, inden jeg kunne nå at bruge den :-() Med hensyn til nyhedsbrevet, så regner jeg med at sende det første ud i næste weekend. Der er nemlig allerede 44 der har tilmeldt sig, men du kan selvfølgelig nå at tilmelde dig endnu ;-). Du tilmelde dig her. (Du kan til enhver tid framelde dig nyhedsbrevet igen). Skriv en lille kommentar14. Januar - Nyhedsbrev
Ja nogle gange skal man jo finde på noget nyt. Og nu har jeg fundet på et nyhedsbrev. Alle arrangementerne i strikkekalenderen bruges noget mere, og derfor vil jeg nu sende dem ud som nyhedsbrev. Hver 14 dag får du en mail med de kommende to ugers strikke-, uld- og spindearrangementer i dit områder. Jeg vil også forsøge, at få lidt nyheder fra strikkens verden med. Du kan tilmelde dig seks "forskellige" nyhedsbreve: Et med arrangementer i Region Hovedstaden, et i Region Sjælland, et i Region Syddanmark, et i Region Midtjylland, et Region Nordjylland - eller et med arrangementer i hele landet. Jeg har forsøgt, at fremtidssikre nyhedsbrevet ved at bruge regionerne, frem for de nuværende amter, de har jo en begrænset holdbarhed ;-) Hvis du har lyst til at prøver nyhedsbrevet, kan du tilmelde dig her. (Du kan til enhver tid framelde dig nyhedsbrevet igen). Skriv en lille kommentar10. Januar - Endnu flere hæklerier
Så har jeg været på et dejligt lille hæklekursus (nogle timer lørdag eftermiddag og nogle timer søndag formiddag), og fået rigtigt lyst til at hækle. Strikketøjet til togturen blev i dag skfitet ud med garn og hæklenål... Så her kommer altså endnu et indlæg, der handler om hækling, jeg vil nemlig vise jer lidt prøver fra kurset: Kursets tema var sjaler og pynt, og den første prøve er da også begyndelsen på et helt simpelt trekantet sjal. Stangmasker der hækles frem og tilbage, med en udtagning i begge sider. Dernæst en variation over det samme: Et trekantet sjal. Luftmasker og stangmasker danner små ringe til et mere "luftigt" sjal. Også skulle jeg lige lære at skifte farve ;-) Og den sidste variation af det trekantede sjal. Ja egentligt er det bare det første med endnu flere stangmasker omkring. Forsætter man længe nok vil sjalet blive stribet. Nu ved jeg godt, at det er svært at se størrelsesforhold på disse billeder, men når jeg nu fortæller at blomsten er hæklet på hæklenål nummer 15, så fornemmer i sikkert at det ikke er en lille sød blomst, men en stor bombastisk en af slagsen. Og sidst et par traditionelle oldemorfirkanter, hæklet på pind 7. Fordelen ved de store hæklenåle er for mig, at det tuttenuttede, der nogle gange kan være ved hækling, forsvinder. Også en til sidst en lille opfordring, hvis I ikke allerede har gang i hæklerier, så se at få det, det er sjovt :-) Til allersidst vil jeg lige reklamere for Susans bamseprojekt. Der strikkes bamser til et godt formål, til børn der har brug for et krammedyr i en svær tid, eller i en svær hverdag. Jeg er sikker på, at strikkede bamser fra hele norden (ja hele verden for den sags skyld) er velkomne. Bare meld jer til. Skriv en lille kommentar3. Januar - Hæklerier - der øves
Jeg håber I allesammen er kommet godt ind i det nye år, og er klar til endnu et dejligt strikkeår. Og tak for jers nytårshilsner her i bloggen, det er så hyggeligt når nogen skrive et par ord... Ind i mellem strikkeriet øver jeg hækling. Jeg har meldt mig til et hæklekursus i den kommende weekend "For let øvede med kendskab til de mest basale hæklemasker. Eller for alle, der kan hækle uden at have lært det." Så jeg øver og det går efterhånden fint, omend ikke alt for hurtigt, med luftmasker, kædemasker, fastmasker og stangmasker. (Har også prøvet halve og dobbelt stangmasker). Jeg synes ikke de enkelte masker er så svære, men jeg synes ikke, det er spor let at tyde et hæklediagram. I strik skal alle maskerne bruges, men når der hækles, skal der ofte springes nogle over. Det sværre er at få dette gjort systematisk... ;-D Det er lidt ligesom, da man lærte at strikke: Antallet er masker, er ikke nødvendigvis konstant - helt uden man har lavet ind eller udtagninger ;-). Med Politikkens nye håndbog om strik og hækling (Høxbros) i hånden, har jeg fået lavet min første oldemors firkant... Så har Ulla spurgt til farvekombinationen på mit Dacapo strikkekit, og det er et nummer 1 (grøn, turkis og blå) jeg har fået. Jeg har kun sneget mig til at lave en lille strikkeprøve for at tjekke strikkefastheden, Rosedale skal nemlig være færdig inden jeg begynder. Men hvordan går det forresten med din Dacapo Ulla? Det er lidt siden, jeg har set noget til den i din blog. Skriv en lille kommentar<- December 2004 | Februar 2005 -> |